Skjoldhøjskolen ligger ca. 8 km. fra Århus centrum i et udpræget parcelhuskvarter, som afgrænses af Viborgvej mod nord og Skjoldhøjskolen mod syd.

Skjoldhøjskolen er en stor skole med fladt tag, og vi har 35 klasselokaler og 16 faglokaler med bl.a. idrætshal, tumlesal, EDB-lokale, motorlære m.v.

Vi er i en lidt speciel situation ved det, at der ikke kan bygges mere i vores skoledistrikt p.g.a. fredede arealer, hvilket medfører at nye elever - udover de børn der fødes og vokser op i lokalområdet - kommer via tilflytning til de huse der allerede eksisterer og som løbende handles. Det begrænser tilførslen af nye elmenter betragteligt.

En tidligere elev fortæller...

Lone, der nu er 34 år og som startede i Skjoldhøj Skole i 1974,  fortæller om sin skoletid på Skjoldhøj Skole.

I 1974 skulle jeg begynde i 3. klasse på Skjoldhøjskolen, men den var ikke blevet færdig til tiden. I stedet gik jeget par måneder på Tovshøjskolen, indtil Skjoldhøjskolen blev gjort færdig.

På min første skoledag på Tovshøjskolen havde jeg en orange dragt på. Det var mærkeligt at starte på en skole, hvor eleverne allerede kendte hinanden. Da Skjoldhøjskolen blev indviet, var min mor med, men jeg kan ikke huske så meget andet end, at båndet blev klippet over. Mange planter og meget grønt. I dag synes jeg, den er godt indrettet, men lidt hærget

Det bedste ved at gå i skole var selvfølgelig frikvartererne, syntes jeg dengang. Men skolefesterne var også gode. Vi havde diskotek og optrådte med kopibands. Jeg var med i ABBA og i Grease. Det værste var lektierne og tysktimerne.

Min dansklærer var god, fordi han kunne sætte sig i respekt, og så var han flink samtidig. Han gav os lov til mange ting, for eksempel til at spille rundbold. Mit bedste fag var regning. Det var nok fordi, jeg var god til det.

Mens jeg gik på Tovshøjskolen, blev jeg drillet af en pige, der hed Dorte. Hun var en rigtig tyran. Jeg måtte ikke være med til at hoppe i svingtov. Det var ikke rart, men det det holdt op, da vi kom på Skjoldhøjskolen. Jeg har nok selv været med til at holde nogen udenfor. Der var jo meget med kliker. Men jeg var også den type, der forsvarede dem, der blev drillet.

Jeg var tit uden for døren. Jeg snakkede meget og tygge de tyggegummi. Det måtte vi ikke dengang. Jeg var også klassens klovn. Det synes lærerne ikke så godt om. Det var træls at være smidt ud. Man sad der bare. Vi måtte ikke løbe på gangene eller smide med vandbomber. Jeg må have været en del gange på inspektørens kontor for at smide med snebolde, for jeg kan huske, at vi sad og skrev side op og side ned om, at det måtte vi ikke. Eftersidninger foregik også der. Jeg synes, det var fint, for så fik man lavet lektier, men der var selvfølgelig et forklaringsproblem, når man kom en time for sent hjem.

Jeg havde madpakke med i skole, indtil vi kunne købe en madpakke. I de største klasser gik jeg i kantinen. I frikvartererne i de små klasser gik vi på Skjoldhøjkollegiet for at købe slik. Ellers sjippede vi og hoppede i elastik. Senere besøgte vi hinanden i klasserne eller stod i cykelskurene og røg. Dengang var skolen delt op på en anden måde, hvor hvert hus rummede en klasse fra hver årgang. Nu er der en år gang i hvert hus.

I dag ser jeg to fra min parallelklasse og to fra min klasse. Engang holdt skolen fester for de gamle klasser. Det, tror jeg, der er mange, der godt kunne tænke sig igen. Når man tænker over det, er det egentlig mange år, man har tilbragt sammen med sine klassekammerater, slutter Lone af med at sige.