Aage Andersens gård

Matr.nr. 21, Tilst.

 

Fæstebrev

Hoveri på Lyngbygård

 

 

bullet

1844:  Friis  / Robert Nielsen   bruger Niels Robertsen/Robert Nielsen.

bullet

1883:  Peder Robertsen

bullet

1927:  Martin Andersen

bullet

1966:  Aage og Asta Andersen

bullet

1981:  Århus Kommune overtager 28 tdr.land og avlsbygningerne.

bullet

1989:  Århus Kommune overtager resten 23 tdr.land.

Jorden er udlagt til boliger og erhverv.

 

1949.

Martin Andersen overtog ejendommen i 1927 efter Robert Nielsen. Der har været een af denne slægt på matriklen siden i hvertfald 1781, hvor den beboedse af en Niels Robertsen.

Den firlængede gård var opført i 1906, bygningerne er grundmurede og tækket med fast tag.

 

Gården har tidligere været fæstegård under hovedgården Lyngbygård, men er allerede for mange år siden købt til fri ejendom. Dens ældste kendte ejer var Robert Nielsen, efter hvis død hans søn Niels Robertsen overtog gården og Robert Nielsen efter ham. I 1883 overtog Peder Robertsen gården????

Gårdens bygninger,som ligger i den østlige side af Tilst by, er alle nyopført efter ildsvåde i sommeren 1906 og er alle af grundmur, hovedbygningen tækket med cementtagsten, avlsbygningerne med pap.

 

Længst til højre i billedet Åge Andersens gård (stuehuset) fotograferet i starten af 1900tallet. Huset med de 3 skorstene er købmandsforretningen på Bysmedevej, læg mærke til at Bysmedevej på det tidspunkt stadig er en pløret grusvej

Fæstebrev

 

Gaardfæster Robert Nielsen i Tilst

 

Nr. 12 C 3           84/                                               Johannes v. Friis

       1846                                                                Deres Kongelige Majestæts

Gielder for 4     . No 5                                             Ritmester samt Eier af

                                                                                Lyngbygaard med under Under-

                                                                                liggende Gods.

Giør vitterligt at have Skod og læst ligesom jeg hermed skødes og fæster til Robert Nielsen Gaarden lagt Matriculs Nr. 21 under Lyngbygaards Gods i Tilst Bye og Sogn. Som sidst i fæste har været besiddet af hans nu afdøde Moder Niels Robertsens Enke, hvilken Gaard - Der har det samme Tilliggende som hidtil ................. og som har gammelt Hartkorn 6 td.                   2 5/7album, men nu staaer for nyt Hartkorn, Ager og Eng 6 td. , foruden Andeel af Matr. Nr. 23 i Gjedding Søes enge Do. Samt for gammelskat 41 rbd. 19 sk. Hermed overlades bemeldte Robert Nielsen i Fæste paa Livstid paa følgende vilkaar.

1

 

Fæsteren svarer og betaler alle Skatter, Afgivter, byrder og Præstetidende af Gaarden med tilliggender jorder, intet undtaget af hvad  nu er eller herefter paabudet vorder, saaledes ogsaa Brandpenge af Bygningerne samt den gamle Saldo Gammelskat og Landskat, uden at Eieren deraf udreder nogen Andeel.

 

2

 

Af Landgilde betaler Fæsteren aarligen hver Mortensdag 32 rbd. Skriver Tredive og To Rigsbankdaler rede Sølv og betaler han ............... som vederlag for hoveriet der er ophævet, nemlig 32 rbd. Skriver Tredive og To Rigsbankdaler rede Sølv hvoraf  halvdelen erlægges hver 1 ste April og Resten hver 1 Ocktober.

 

3

 

Gaardens Bygninger besætning og Inventarium, holder Fæsteren i det mindste i samme eller ligesaa god stand som efter hoshæftede Syns og Taxationsforretning er ham overleveret. jordene dyrkes og driver han forsvarlig og maa intet deraf Bortleies eller Bortlaanes, Ligesaaledes som Hø eller halm paa ulovlig Maade Bortføres fra Gaarden.

I øvrigt retter Fæsteren sig efter de Kongelige Anordninger, ..  ..... Forordning af 9 marts 1838, Vise hørighed og Lydighed imod mig og de som paa mine vegne haver at befale over ham, alt under Tvang og Adfærd efter Loven.

Ved Indfæstningen er betalt 700 rbd. Skriver Syv Hundrede Rigsbankdaler.

Til Bekræftelse under min Haand og Segl.

Lyngbyegaard den 10 November 1846

                                                          Friis

 

Udskrivt

 Af Hasle, Vester Liisberg, Framlev og Sabros Herreders Fæsteprotecol.

Onsdagen den 19 aug. 1846 blev retten kl 10 formiddag sat og Betjent paa Hasle O. A. Herreders Tingsted af Cancelliraad Herredsfoged Fritzen som Dommer og Skriver i Overværelse af Tingføreren Voel og Schandorff, Olsen og Herskind.

Efter Begiering af Godsforvalter Brasch blev af Retten udmeldte Sognefogederne Rasmus Sørensen i Brendstrup og Jesper Sørensen i True til at afholde lovlig Syns og Taxationsforretning over en paa Lyngbygaards gods beliggende Gaard i Tiilst, som jeg har tilfæstet Robert Nielsen hvilken

forretningen da udmeldte Mænd have at foretage som upartiskt og samvittighedsfuld at de trøster sig til samme under Retten, endelig at afhjemle.

                                                                Udskriftens Rigtighed Bekræftes

                                                                                   Fintzen

 

Gebyhr

Udmeldelsen           2       4

Justitsfondet                    7 ¼

                               2     11 ¼

 

Læst i Hasle mfl. Herreders  her den 11 nov. 1846 Fintzen, indført i pantebog fol 683 og ….. Intet fundet at erindre Fritzen.  Original fæstebrev forevist retten paa en ligelydende genparthaver jeg modtaget til lige med den deri paabeg. …….. Syns og Taxationsforretning. Jeg forpligtiger jeg mig til at opfylde samme i følge dets ord……. Og printet her i Aarhus 31 dec. 1846. Robert Nielsen til vitterlighed H. Brasch. P. Sørensen.

 

Onsdagen Den 5 April 1846 blev Hasle m.fl. Herreders ret sat og holdt paa Herredets Tingsted af  Cancelliraad og Herredsfoged Fritzen som dommer og skriver i Overværelse af Tingføreren, Schandorff, Voel, Olsen og Herskind.

I stedet for Sognefogederne Rasmus Sørensen og Jesper Sørensen som sidste retsdag blev udmeldte  til at afholde Syns og Taxationsforretning over en under Lyngbygaards gods beliggende gaard i Tiilst, som  jeg har bortfæstet til Robert Nielsen, blev efter Godsforvalter Brasch begiering Sognefogederne Niels Sørensen Snaastrup og Poul Sørensen i Hørslevbole. af Retten udmeldte til at afholde bemeldte forretning, saaledes som de siden under Retten endelig kunne afhjemle samme.

                                                               Udskriften Rigtighed bekræftes.

                                                                                      Fritzen

 

Udmeldelsen       2         4

Justitsfonden                  7 ¼

                           2        11 ¼

 

Synsforretning

                                                                                   John Fintzen ……….  Cancelliraad

                                                                                     Herredsfoged og Skriver i Hasle

                                                                                     Vester Liisberg Framlev og Sabro Herreder.

Giør Vitterligt at Onsdagen 12 august 1846 blev Retten kl. 10 formiddag sat og blev betjent af Cancelliraad Fritzen som dommer og Skriver i Overværelse af Tingførerne Voel, Schandorff, Olsen og Herskind. For Retten mødte Sognefogederne Niels Sørensen, Snaastrup og Poul Sørensen Hørslevbole som fremlagde Rettens Udmeldelse til Denne af 19 f m og a dennes samt deres under 6te dennes  foretagne Syns og Taxationsforretning, i Anledning af (Fæstetiltrædelse?) over en gaard i Tiilst som Niels Robertsens afdøde enke sidst havde haft i besiddelse og nu tilfæstes sønnen Robert Nielsen. Udmeldelsen blev antagen til vedhæftelsen. Men Forretningen til indlemmelse saalydende.

Aar 1846 indfandt undertegnede af Retten udmeldte mænd os i den gaard under Lyngbygaard gods i Tiilst by og Sogn som sidst i fæsten besides af Niels Robertsens afdøde enke som jeg nu har tilfæstet sønnen Robert Nielsen, for i denne anledning at foretage den Befalede Syns og Taxationsforretning.

Og var derved tilstede godsejeren hr. Ritmester Friis vegne, Godsforvalter Brasch af Aarhuus …. den og Fæster …… Forretningen fremmedes den dernæst saaledes imod først at besigtige bygningerne nemlig.

1      Stuehuset Vesten i Gaarden bestaaende af 11 fag 27½ alen lang og 9½ alen bred, opført af blanding Under og Over fyrretømmer, Klinede vægge med undtagelse af enkelte vægge der ere murede samt Straatag paa lægter, Indretningen er fra sønden ende, 3 Fag  til Overstue Med 2½ karm  vinduer, 2 fag til dagligstue med 2 karm vinduer, 2 faste sengesteder, 3 Fag til Gang, Skorsteen og  kjøkken hvori 1 karm vindue alt i øster side, samt Sovekammer med 1 karm vindue og 1 fast sengested og malkekammer med 1 karm vinduer i vestre side samt 3 fag til bryggers og bagerum. For Enderne af Bygningen er fjæle Gavl og befinder derpaa i alt 9 dørre. Denne bygning befindes i god stand og uden mangel.

2      Laden, sønden i Gaarden bestaaende af 13 fag, 32 alen lang og 9¼ alen bred, opført af samme materialer som forrige, bruges til tærskelo og korngulve, derpaa er 4 dørre og begge gavle af Fjæl,  Bygningen befinder i forsvarlig stand og uden mangler.

3      Østerhuuset bestaaende af 10 fag 29½ alen lang og 9 alen bred opført af samme materialer som de foregaaende samme bruges til ko, hestestald samt hakkelshuus og heiling derpaa er 5 dørre og begge Gavlene af Fjæl Dette huus er god stand og uden mangel.

4     Det nordre huus, bestaaende af 12 Fag, 30 alen lang og 9½ alen bred, opført af samme materialer som det foregaaende med undtagelse af vægen som største delen ere murede. Bruges til Materielhuus og Korngulve m. m. derpaa en vognport og 4 dørre, begge Gavlene Tækkede. Dette huus er opført indeværende sommer og des aarsag i meget god stand og uden mangel.

Dernæst foretages Taxation over den besætning og inventarium der overleveres Fæsteren med Gaar den.

1 lysebrun 3 aar hoppe anfolet til                         55-

1 mørkebrun 5 aars Do                                         70-

1 Sort Brun Do gammel                                        20-

1 lysebrun Do Do                                                   35-

1 Do Aaringer plag                                                30-

                                                                           210-

                                            Tranport                   210-

1 Reisevogn med Tilbehør og Kjøretøi                  49-

1 vogn med lad skrav, Mogfjæl og videre

Tilbehør                                                                  25-

1 Ploug med tilbehør                                               8-

1 do      do                                                                 7-

1 Harve med Jerntænder                                        7-

1 Do med Do                                                            6-

Summa Besætning og Inventarium Rbd. Sølv  312-

Foranførte Besætning og Inventarium skjønnes  tilstrækkelig til Gaardens Drift.-

Af sædekorn er udlagt 5½ Tdr. Rug 10 Tdr. Byg 15½ Tdr. Havre og 1 Td. Ærter som staar i god grøde og saaledes ogsaa vil afgive dels fornøden Tienkorn, hvoraf  det behøvende til indavl, befindes paa loftet. At denne Forretning er foretaget efter samvittighed og bedste skjønnende, vil nu med Eed til næste Ting bekræfte

 

N. Sørensen                                                  Poul Sørensen

Med forretningen tilfreds og haver intet mod Afhjemlingen at erindre

H. Brasch                                            Robert Nielsen

Forelagt og Afhjemlet i Hasle  ect. Herredsret den 12 aug. aar 1846

                                                                            ...............

Mændene afhjæmlede Dernæst paa lovlig maade Forretningen og bliver Demiterede

Saaledes at være passeret bliver herved overensstemmende med Hasle, Vester Liisberg, Framlev og Sabro Herreders Fæsteprotecol bekræftet under min haand og Embeds segl.

                               Hasle ect. Herredscotoir 15 aug. 1846

 Gebyhr

beskrivelse    2. 4.                            Finsen

Justitsfondet               Siger To Mark Fiorten ¼ Skilling .........

Papir                 4

                   2   14 ¼

Bønderne i Tilst gjorde hoveri på Lyngbygård

I Middelalderen og århundreder frem var alle bønder i landsbyen hovbønder. De skulle stille godset eller herregården og udføre kropsligt arbejde for “Nådigherren". Qg ved den der ikke hængte i fra tidlig morgen til sen aften,  uden tvivl har lidelserne været store under ridefogedens slavepisk. I høsten var det herremandens korn, der skulle mejes i godt vejr mens bondens egen avl kunne vente, til det blev regnvejr.

Fæstebøndernes hoveri, går helt tilbage til 1148. Oprindelig var det en rimelig ydelse, man gav som leje af herremandens jord, men ustandselig klagede bønderne over denne trældom. Dette bør nok vurderes nøjere, for penge ejede bønderne ikke til at betale med.

Efterhånden steg hoveriet til en ulidelig byrde, hvad et nøjeregnende herskab kunne sætte sine fæstebønder til var mangfoldigt. Nogle. af bønderne i VejIby var fæstebønder under stiftftsprovsten i Århus de havde bl.a. pligt til at køre sand til provstindens gulve, rense gården og køre 18 læs brænde fra skoven.

Med bondereformerne i 1770-90 blev hoveriet fastsat til bestemte ydelser. I 35 af årets dage skulle bonden stille med et spand heste og en vogn, samt en karl eller pige i 120 dage, således var det fastlagt for Lyngballegård.

Fæstebonden Niels Remmer i Skivholme Terp skrev i 1818 et klageskrift hvori det hed, - at ligesom Israels trældom fik ende, så måtte det vel også ske med det, som jeg tænker, både af gud og mennesker forbandede hoveri.

Han var fæstebonde under Lyngballegård, og han vandt grevens tillid. I 1821 afskaffedes hoveriet på Lyngballegård og afløstes af en årlig pengesum, der var ret rimelig. Og således gik det flere steder, indtil hoveriet i 1850 afskaffedes ved lov.

Der var ofte lang vej at vandre til fods til hovarbejde.

Fra Tilst var de fleste gårde fæstegårde under Lyngbygård, hvor slavearbejdet skulle udføres. En af gårdene der gennem generationer har leveret arbejdskraft til hoveriet på Lyngbygård er Age Andersens gård, der ligger midt i Tilst.

Gennem århundreder har den sikkert ligget på samme sted i byen. Den er genopført efter en brand i 1906, men har kun været i nuværende slægts eje i 2 generationer. Dens ældst kendte ejer var Robert Nielsen efter hvis død hans søn Peder Robertsen,  købte boet i 1883. Martin Andersen overtog den i 1927, og for et par år siden solgte han den til sin søn. Gården har det meste af sit jordareal Markerne strækker sig ud mod Viborgvej og Brendstrup  i mellem Havkærvej og Marienlystvej. Den har således ikke i særlig grad været påvirket af byudviklingen endnu.