 |
 |
|
|
 Aftægtskontrakt
|
Landbruget og landsbyens udvikling De gamle gårde i Tilst har også
måttet bøje sig for udviklingen. Storbyen trænger sig mere og mere på og
opsluger betydelige jordarealer til boligbyggeri. En efter en må gårdene
underkaste sig udviklingens lov og ophøre med at eksistere som selvstændig
landbrug. Det blev for mange af gårdenes vedkommende til en periode på 150 til
200 år, idet flere af dem blev købt fri af storgodserne omkring 1800-tallet. Flere af gårdene i Tilst har
været fæstegårde under Lyngbygård, og enkelte under Marselisborg baroni.
Gårdene
var karakteriseret som en såkaldt rundby med markerne i stjerneform ud fra centrum.
Gårdene lå dengang samlet i en klynge omkring Tilst Kirke og gadekæret.
Gårdene lå oprindeligt usædvanligt tæt sammen. Vest for kirken lå to
tvillingegårde, der havde en længe fælles. De nedbrændte hvorefter den ene
(Tilst Vestergård) flyttedes ud på marken mens den anden (Sognefoged Gården) genopførtes
på stedet. Øst for kirken lå 5 gårde, hvoraf den yderste var
Præstegården, de må have været sammen byggede alle fem da der ellers umuligt
kan have været plads nok til dem. F.eks. findes der to gårde der er næsten
sammenbyggede men alligevel har haft en nu udflyttet gård ind i mellem sig .
Mod syd overfor kirken ligger en række gamle helt sammenbyggede huse der
oprindeligt var stuehuse til gårde der senere er flyttet ud på marken I den sidste fjerdedel af det
1800tallet skete der mange udflytninger af de gamle gårde til deres nuværende
beliggenhed. Man byggede simpelthen gårdene op fra bunden på et mere centralt
sted på marken. Avlsbygningerne i byens centrum blev revet ned eller var i et
sådan forfatning, at de selv faldt sammen. Men enkelte af stuehusene findes den
dag i dag og anvendes stadig til beboelse i byens centrum. Det samme udvikling er nu ved at
gentage sig endnu engang sig i Tilst - blot med den forskel, at gårdene ikke
bygges op på ny, men bliver til boliger på marken i stedet for. Et eksempel
herpå er Tornballegård i vestsiden af byen, gården blev som den første i Tilst
solgt til 'Tilst-Kasted Kommune. Gårdens arealer blev straks udstykket til det,
der kaldes Vestervejs-kvarteret og industrikvarteret. Kommunens opkøb af gårde
kom efter købet af Tornballegård ind i en vis rytme, eftersom der var penge til
formålet Flere ejendomme blev erhvervet
indtil kommunesammenlægningen skete i 1970. Da gik både opkøb og byggemodning i
Tilst i stå i nogle år. Stoppet gav en tidsfrist for de
endnu bestående landbrug, der dog mere og mere gik over til anden driftsform
end den oprindelige. Flere og flere sagde farvel til kvæget og satsede på en
større kornavl - dels på eget brug og dels på de forpagtede kommunale arealer,
der ventede på en byggemodning.
|
Efter udskiftningen begyndte gårde og huse at blive
opført på de tidligere ubebyggede bymarker, og det gamle landsbysamfund blev
derved sprængt.
Udskiftningen satte gang i initiativet i landsbysamfundene, megen jord i fælled
og overdrev der ikke tidligere have været dyrket blev taget under
opdyrkning, småkrat og stenmarker (i Tilst sogn var der særlig mange sten
på markerne) blev fjernet, fugtige og sure jorder blev drænet.
Samtidig med denne øgning af arealer under dyrkning,
hævedes arealernes udbytte i den sidste halvdel af 1800 tallet til mere end det
dobbelte. Mens en gårdmandsfamilie i 1850 behøvede 41 tdr. land jord som
eksistens grundlag, så var det i 1895 nok med 26 tdr. land, selvom fordringer
til hvad der var nødvendigt i det samme tidsrum var steget meget. I sær i
perioden 1837 - 1861 blev der taget meget ny jord under dyrkning, derimod blev
der i perioden 1861 - 1866 ikke taget ret meget ny jord under dyrkning.
Pengekrisen i 1857 og krigen i 1864 har uden tvivl været årsag til denne
tilbage gang i opdyrkningsarbejdet. Efter 1866 kom der igen fart på
opdyrkningsarbejdet. I Hasle herred hvori Tilst sogn høre med øgedes mængden af
jord under dyrkning således med 3% i tidsrummet 1866 - 1881. De første store
jordforbedringsarbejder var i det væsentligste tilendebragt i 1870erne.
I Hasle herred var i 1881 af hver 1000 tdr. land agerjord de
607 tdr. tilsåede,
276 tdr. brugtes til græsmark og
117 tdr. var brakmark.
I Hasle herred 87,44 km2 var arealet i
1881 udnyttet på denne måde
82,4% var agerjord,
8,3% engjord, 3,8% skov,
1,1% mose og
4,4% uproduktiv jord.
der var 2 gårde på over 30 tdr. hartkorn, 7 gårde på 12 - 30 tdr.
hartkorn, 141 gårde på 4 - 12 tdr. hartkorn og 113 på 1 -4 tdr. hartkorn.
Landbrugenes gennemsnitlige størrelse var over 20 tdr. land med 1,86 tdr.
hartkorn. Indbyggertallet var gennemsnitlig på 38 pr. 100 tdr. land.
Af nordjyllands daværende 9 amter var Århus amt det mest frugtbare I Hasle
herred der er det mest yderige i amtet er jorderne meget ensartet i Kasted,
Tilst, Årslev, Brabrand og Lyngby sogne går der 5,0 - 5,2 ha til 1 tdr.
hartkorn.
I
vore dage spiller hartkornsvurderingen ikke længere så stor en rolle, men i
tidligere tider har der været grund til at klage over en uretfærdig høj
vurdering i Tilst Sogn. Jordene i Tilst Sogn er meget lette og har derfor på et
meget tidligt tidspunkt været fuldt opdyrkede uden skov eller eng. Men det
tilstødende Kasted Sogn har haft store arealer med sure enge og stenede
strækninger og små skove. Da engene blev drænede og skovene fældede og
stenene fjernet fra markerne gav den fede muld der langt større udbytte end på
de lette jorder i Tilst
|
Indtil 1840erne havde gødskningen af markerne bestået af at køre gødning fra husdyrene og bundslam fra gadekæret ud på markerne, men i løbet af 1840erne vandt forskellige former for kunstgødning indpas også her på egnen bl.a. "Ovens patentgødning" der var lavet af latringødning fra Københavns renovationskuler, og det fra Peru importerede "Peru Guano" I 1850erne yderligt "Dampkogt benmel" og "Sur fosforsur Kalk" i 1860erne yderligt "Bakerguanoen" og "Mineralsk Superfosfat" og endelig i 1870erne "Fiskeguanoen" og "Chilesalpeter". På grund af landbrugets
hastigt stigende forbrug af kunstgødning anlagde A/S Fredens Mølles Fabrikker
en kunstgødnings fabrik i Mundelstrup lige opad grænsen til Tilst. Der blev i
mange år drevet en betydelig virksomhed der og mange med bopæl i Tilst havde i
perioder deres arbejde der. I 1925 blev produktionen stoppet da placeringen af
fabrikken inde i landet ca. 15 km fra Århus havn ikke var ideel. (Læs mere om
Mundelstrup Gødningsfabrik KLIK HER)
|
|
| Webmaster arkivet@tilstarkiv.dk |
  
|
