Geding Mose

Her i området blev tørv igen et meget anvendt brændsel under 2. verdenskrig så tørvegravningen blev genoptaget i Tilst Kasted og Geding Mose.

Billedet til højre tørvebisserne fra Geding Mose

Aage Nielsen fra Geding  har selv fortalt denne beretning om tørvegravning i Geding Mose

På grund af isvinteren 1939/40 havde forbruget af brændsel havde været stort, og isen havde gjort det vanskeligt med skib at få tilført nye forsyninger, så da Danmark blev besat 9, april 1940 var brændselslagrene små, men på grund af krigen var det vanskeligt at skaffe forsyninger udefra. Det blev derfor både dyrt og besværligt at skaffe brændsel til opvarmning (kakkelovn) og madlavning (komfur). Så ligesom under 1. verdenskrig fik produktionen af tørv igen stor betydning, og som noget nyt blev der i midt/vestjylland produceret millioner af tons brunkul se beretningen om en her fra egnen der arbejde i brunkulslejerne.

I krigsåret 1940 blev der startet en tørveproduktion i Geding Mose. I starten blev dyndet kørt ud med trillebøre, og der var da to mand i arbejde. Senere blev der anskaffet to æltevogne til at køre dyndet ud med, så blev der anskaffet en petroleums motor til at ælte og presse dyndet med, til sidst blev det til en traktor til at trække ælteriet med og der var da ti mand i arbejde, og da havde vi to heste til at køre dyndet ud til formene som lagde på græsset. Tørvegravningen ophørte igen i 1954.

Æltetørv

De tørv der blev fremstillet i Geding Mose under 2. verdenskrig var æltetørv. Det blev fremstillet på denne måde, fra tørvegraven blev der gravet dynd op, som blev transporteret til ælteværket, hvor dyndet blev tippet i æltetruget og tilsat en passende mængde vand, således at dyndet fra tørvegraven blev æltet til tynd grød, når grøden havde en passende konsistens blev den på hestevogn kørt til marken og fyldt i de tørveforme der lagde på græsset.

Billedet længst til venstre træskostøvler anvendt under tørvearbejde i Geding Mose. Træskostøvlerne har påsatte skafter fra gummistøvler et typisk eksempel på at man på grund af varemanglen lærte at anvende hvad man havde.

Billedet her til venstre en tørveramme af den type der blev brugt i Geding Mose 

Den færdig æltede tørvemasse fyldes i tørveformen.
Det enkelte tørverum i tørveformen målte ca. 13 x 23 cm. og hele tørveformen ca. 73 x 161 cm..

 

På dette kort ses Geding, Kasted og Tilst mose et sammenhængende moseareal og mosens placering i forhold til landsbyerne Geding, Kasted og Tilst