Tilst Mark og stednavne

I listen herunder bringer vi en række gamle mark- og stednavne fra Tilst området med tilhørende forklaring på navnets betydning.

Materialet er udarbejdet af arbejdsgruppen for stednavne under Tilst lokalhistorisk Arkiv, ikke alle forklaringer er lige komplette, og enkelte stednavne mangler der helt en forklaring til. Så hvis du har oplysninger, der kan være med til at gøre listen mere komplet, vil arbejdsgruppen meget gerne have dem. Du kan enten aflevere oplysningerne på Tilst Bibliotek, eller du kan sende os en mail arkivet@tilstarkiv.dk

*Marknavne:*	Gårdnavne
VesterMarken	Møllenavne
EngeMarchen	Vejnavne
Østermarken	Moser
Søndermarken	Naturnavne

Tilst

”Tir” var den gamle fælles indoeuropæiske Himmelgud, som har været meget dyrket i oldtidens Danmark. Denne guds navn indgår i stednavnet Tiilst´s forled (år 1203 skrives navnet Tislæst, 1295: Tilest), efterledet er et gammelt ord: læst, der betyder “ efterladenskab”.

Omkring denne Tirshelligdom fremvoksede landsbyen Tiilst , der i 1683 bestod af 14 gårde.

Marknavne Flovdal Plantebedet	Var ukendt i 1956 Et stykke byjord omtrent midt i byen. Pladsen for Bystævnet
*VesterMarken, Som består af:***
Brunhøys Fald	Højen har vel navn efter bevoksningens farve (formodentlig lyng).
Dybkiers Blocher	Blok var et udbredt agernavn på egnen, det hentyder mest til korte agre.
En Hafue	En (have) syd for unge Chr. Nielsens gård.
En Høfd	Vest for Tauerbierg Blokker.
Hald	Betyder skråning, (jfr. hælde)
Huesbjerg	Har i sit forled ordet hus.
Møddings-Fald	Forklaring kendes ikke
Nørs Ende	Efter verdenshjørnet
Tangrøgels Fald	Tang anvendes i stednavne om odder og bakker der skyder sig frem i lavere terræn. Hertil kommer Røgel, der betyder “ langagtig forhøjning “
Rehøf	Re- er vel en fejlskrivning for reb, da reb blev brugt ved opmåling af jorden, kunne ordet i sammensætning få betydningen “ skel, grænse “ (jfr. rebsten, skelsten ), denne tolkning kan forsvares, idet -høf ( høfd, d.v.s. høv[e]d, sammenlign med lignende. hoved ) brugtes som betegnelse på en “forager”, som gik på tværs og for enden af andre agre. Refhøj har da nok været et markstykke yderst i Vestermarken, hvor det har ligget på tværs, samt gjort skel til en anden mark.
Søren Wærums Blocker	Nord for Hald.
Tverbierg Blocher	Blok var et udbredt agernavn på egnen, det hentyder mest til korte agre.
Engemarchen “Denne Udfalds Jord er beliggendes imellem Tiilst- og Kasted Westemarcher og strecher sig om ved Giedings Rugmark. Bemeldte Jord haufuer tilforn werit Eng og auflit Høe deraf, og er nu af Tilst Bymend opbrudt og pløyer derpå og kaldes somtilforn sagt er Engemarken” Som består af :
Abild - Holm	Har nok været et isoleret areal, hvorpå der har stået æbletræer, måske vilde.
Braabierg	Braa- har her uden tvivl betydningen “stejl”
Ebbis Agre	Har navn efter en mand Ebbe.
En Høfd	N. for Kaale Røgel
Kayes Bore	Er et navn der hentyder til gamle dyrkningsforhold, idet Bore, lig med Baare (flertal Baarer)
Kaalde Røgel	Oplyser om kold, antagelig leragtig jordbund.
Mand Røgel	Er et navn der hentyder til lokalitetens overfladeformation, måske har den været langagtig som en mandsryg.
Ørbiergs Fald	Oplyser om et jordsmonnet, idet Ør- sikkert også betyder “ gruset højning”.
Søndermarken, Som består af:
Aadtbiergs Fald	Dette forled synes det ikke muligt at give en blot nogenlunde antagelig tolkning af.
Brunehøys Fald	Har velsagtens Topografisk forbindelse med Brunhøy i Vestermarken
Bunchsholms Fald	Forledet betyder muligvis bunke, d.v.s. dynge, med mindre vi har en dialekt udtale af plantenavnet blåbunke, en græsart, almindelig Blåtop.
Dams-Spiel	er en betegnelse der hentyder til en vandsamling så vel som til markens form, idet Spjæld var benævnelsen på et langt, smalt Markstykke.
Gyeagers Fald eller (Måske Gyldagers Fald).	Gye- er nok det samme ord som Gyde, en smal vej, gade. Benævnelsen kunne herefter hentyde til, at Faldet har været langt og smalt. Skal navnet læses Gyldager, hvad der dog er mindre grund til at tro, kan forledet betyde Gyvel. Dette navn kendes adskillige steder som forled i Marknavne.
Hued Spiald Fald	Betyder hovedspjældsfald.
Høfwer N. for Giæd Agre	Er vel en forager eller tværager nord for Gedeagre (hvis det da er dyrenavnet ged vi har i “Giæd Agre”)
Lange Lyche Fald	Oplyser om faldets længde hen mellem hegn o.lign., idet Løkke betyder “ Indhegning “.
Pyel Agers Fald	Pyel betyder vel sagtens pil. Vild pilebevoksning var ret almindelig på Fællesskabslandsbyernes Marker.
Steendz Ager Fald	Ingen forklaring.
Thaar Styldz Fald	Herpå er det nok ikke let at give en tilfredsstillende tolkning af. Navnet, der må anses for at være forskrevet, indeholder Måske det gammeldanske personnavn Thort eller navnet Torsten. Det kan også være, at et plantenavn gemmer sig i den særegne Markbetegnelse. eller også ordet Tortivel i betydning Skarnbasse.
Ting-Blockers Fald	Hentyder til et gammelt Midlertidigt Tingsted for Hasle Herred, som må have været i Tiilst Sogn. Navnet Tings Blocher, som følger herefter i Markbogen, vidner om det samme.
Weis Fald	Har formodentlig i sit forled ordet Wese i betydningen “sump, pyt”, hvorfor navnet så oplyser om lokalitetens udrænede tilstand.
Østermarken, Som består af:
Bieltorns Agre	( Har nok topografisk forbindelse med Bildbjerg, hvis forled har samme betydning som Biltornsagre.) har nok i sit forled et plantenavn “ bil” med samme oprindelige betydning som bil=økse. Biltorn må efter dette have været en slåenbusk krat med store, skarpe torne der kunne lede tanken hen på en økse.
Diegsager Fald	Har stødt op til et dige, der har dannet skel til en anden mark.
Gade Spiels Fald	Gadespjælsfald, havde vel forbindelse med landsbygaden.
Eggie Rygels Fald	“Eggie” betyder ægg, den skarpe side af en kniv. Faldet har nok været en langagtig, skarp højning i bymarken.
Kaste Blocher	Det fald som kaldes Kaste Blosher har grænset op til Kasted Sogn.
Kattekiers Fald	Indeholder dyrenavnet kat, uvist hvilken grund
Korshøys Fald	Kan bære navnet efter, at der på en oldtidshøj har været rejst et kors. Kors på åben mark var ikke ualmindelige i den Katolske tid. Sådanne kors var rejst til minde om et drab eller en anden bemærkelsesværdige begivenhed.
Lang Øxen Boels Fald	(Langeøksnebolsfald) er et navn, der oplyser os om gammel boindeling i Tiilst: Bolet som navnet vidner om, har, som det synes, fået sit navn efter Øxne (okser), som har græsset her eller været brugt til plovspand.
Leergrafs Spiels Fald	Har indeholdt byens fælles lergrav.
Luus Rygelse Fald	Insektnavnet lus kendes adskillige steder brugt som forled i højnavne. Det er derfor grund til at tro, at man også i det gamle Tiilst har benyttet det anførte insektnavn som betegnelse på en langagtig højning i Østermarken.
Møding høys Fald	Har vel topografisk forbindelse med tilsvarende navn i Vestermarken.
Nar Rach Høys Fald	Har i sit forled forled verdenshjørnenavnet nord. Rach kan muligvis hentyde til, at rakkere har holdt til her, eller at byens rakkerkule har været her i nærheden. Snarest er der dog grund til at tro, at Rach er et naturnavn, der oplyser om overfladeforhold og lign.
Sønder Rach Høys Fald	Se Nørrerakhøjsfald.
Neder Tofft ( Øye)	Se Overtoftøje.
Offuer Tofft Øye	Overtoftøje, hentyder i sit efterled til jordsmonnet. Det kan her have været en lokalitet, antagelig en sænkning som havde øjeform.
Usel Karls Fald	Usselkarlsfald, er et navn, der hentyder til ringe Bonitet el. lign.
Hiord Kiers Blocher	Oplyser om kæret, hvor byhjorden græssede, har ligget neden for nogle korte agerblokker.
Leerbiergs Fald	Lerbjergsfald.
By jord østen for Østermarken
Mølbaare	(navnet Baare se Kays Bore )
Røe Engs Fald	Vel Rødeengsfald, navn efter bevoksningens farve
Gårdnavne:
Todderupgaard	Matr.nr. 1a m. fl. af Tilst
Taastumgaard	Matr. nr. 5a m. fl. af Tilst og 5a m. fl. af Tilst Todderup, Her lå til den til omkr. 1973, blev nedlagt til fordel for Langkær Gymnasium
Torstilgaard	Matr. nr. 7a, 6c, af Tilst Gården blev 1968 blev nedlagt. Det er på denne gårds jorder Langkærparken er bygget.
Havekærgaard	Matr.nr. 8a, af Tilst. Gården er kendt siden midten af 1800tallet, men er nu nedrevet.
Tornballegaard	Matr. nr. 9a, af Tilst. Gården har ligget hvor nu Bysmedevej 6 ligger.
Tilst Kjærgaard	Matr.nr. 11a M. fl. af Tilst Kjærgaard har oprindelig været fæstegård under Marselisborg Gods.
Anneksgaardene	Matr.nr. 13a m. fl. af Tilst “Tilst Vestergaard” var i en årrække fra 1940erne benyttet af FDF-FPF til deres aktiviteter og møder.
Stensgaard	Matr. nr. 15a, af Tilst
Præstegaarden	Matr. nr. 16a m. fl. af Tilst
Hestekjærgaard	Matr. nr. 17a. m. fl. af Tilst
Eldalgaard	matr. nr. 19 af Tilst, Viborvej 290. Ejendommen er fra forrige århundrede.
Tilst Østergaard	Matr. nr. 20a. m. fl.
Skyttegaarden	Matr. nr. 22a af Tilst
Grevestedet	Matr. nr. 37 af Tilst, Marienlystvej 19 Et nyere navn. Stedet er opkaldt efter en mand, der for sin optrædens blev kaldt “Greven”
Møllenavne:
Møllegrunden
Vejnavne:
Dallet	Skal vel nok betyde Dalen. En markvej med hulvej
Foten	En snæver vej mellem de to gaarde
Moser:
Frømose	En frasolgt Vang der har hørt til Torstilgaard
Naturnavne:
Flovdalsbakken	Var kendt i 1928, men ukendt i 1956.
Rakhøj	Skal nok være rakkerhøj
Rehøj	Om det skal henlede tanken på Rede eller Ræd, kan ikke helt afgøres
Tværbjerg
Dybkær	Et udtørret Kærhul
Svendkær	Et udtørret Kærhul
Elleshul	Et udtørret Kærhul
Tannerevelskær	Et udtørret Kærhul
Storkflou	Et lille stykke af landsbygaden
Hjordbakken	Et lille stykke af landsbygaden, der stiger ret brat. Udtales Hjordbakket.
Hjordleddet	Hvor Brendstrupvejen gik ind i byen
Hjordkær	Det er ikke bydammen, men en sænkning syd for Hjordleddet
Katkær	En lille sænkning en agerlængde fra byen del af Matr. nr.10 af Tilst
Rævsingsknold
Korshøj
Fælledhøje
Ørbjerg	Skrænten fra Dallet mod vest.
Bronjehøj
Vange, hørende til Torstilgaard	Stensager, Dam spjald, Pileagre, Veise, Torstil, En frasolgt parcel hed Langlykke.
Rævebakkerne	“ Skår “som sandsynligvis er dannet af rindende vand. Beliggende på Stengaardens jorder. Mundtlig overlevering. JV 16.6.1998
Havekær	Den inderste del af Langkær, grænser op til et par gårdes haver
Nordkær	Fandtes førhen nogle brønde, var vandingssted for kvæget

Marknavne

Engemarchen

Gårdnavne:

Vejnavne:

Moser:

Naturnavne:

Birte Skaade opdateret den31. januar 2011