Tilst by og sogn 

Tilst Sogn udgjorde sammen med Kasted Sogn Tilst – Kasted kommune indtil denne i forbindelse med kommunal reformen blev en del af Århus kommune. Ligesom de to sogne tilsammen udgjorde en sognekommune udgjorde de også tilsammen et pastorat under Århus købstads og Hasle Herreds Provsti nu Århus Vestre Provsti.

Tilst Sogn omgives af Århus købstads jorder og Hasle, Skjoldhøj, Kasted sogne Hasle herred og Fårup Sogn, Sabro herred og Søften Sogn, Vestre Lisbjerg herred.

Mens den sydlige og østlige del af sognet har karakter af et  ujævnt moræneplateau med højder på indtil 84 m. og med gode lerede jorder, så præges den nordvestlige del af et markeret dalstrøg der oprindelig er en tunneldal hvori smeltevandet fra isen strømmede mod sydvest forbi Mundelstrup. Senere fandt vandet afløb mod nordvest til Lilleåen ved Søften. Nu afvandes dalen gennem Egåen til Århus bugten. I dalen ligger Geding Kasted mose og den lille Geding sø på 5 ha. Jorderne er gennemgående gode, mod sydvest dog af noget lettere karakter. Det næsten helt skovløse sogn prægedes stærkt af  bøndergårde der dyrkede jorden, senere blev en hel del af jorden anvendt til gartnerier og fra 1970 optager boligbyggerier og butikscentre med store kædebutikker et større og større areal.

Gennem sognet løber den jyske længde bane Mundelstrup station (nu nedlagt) langs sognets syd grænse løber Århus – Viborg landevejen vej 26 og langs sognets vest og nord grænse den Jyske Motorvej E 45.

Den gamle sogneby Tilst, 8 km nordvest for Århus centrum, er fra begyndelsen af 1970erne i fuld gang med at udvikle sig til et århusiansk forstadsområde af format, bl.a. som følge af den nære beliggenhed til Århus, og et sogneråd der i 1960erne så hvor udviklingen bar henad, som ved forskellige tiltag var parat til at fremme denne udvikling (fig. 1, 2 og 5).

Skønt stedse større andele af byens gamle markområde efterhånden er blevet inddraget til andre formål, har selve bykernen endnu i 1970erne bevaret sit gamle præg af uregelmæssig forteby med gårdene liggende langs periferien af en bred, lavtliggende forteplads, som i vest går over i et langstrakt fugtigt engareal på vis sydside et kompleks af moderne boligblokke, Langkærparken er blevet bygget.

Det gælder for Tilst som for alle andre landsbybebyggelser. Man kan ikke forvente at nå frem til nogen dybere forståelse af det aktuelle bebyggelsesmønster, med mindre man har erhvervet sig indsigt i områdets historiske forudsætninger. Tilst af i dag bør derfor så vidt muligt vurderes på baggrund af bebyggelsens oprindelse og historiske udvikling.

På Den store Matrikels tid – i 1682 – fandtes der i Tilst i alt 14 gårde, men kun et hus. Det vides ikke, hvorledes byen har set ud i detaljer på dette tidlige tidspunkt, landets anstrengte økonomiske situation tillod ikke, at matrikuleringen fulgtes op af en meget bekostelig kortlægning. Først så sent som fra udskiftningstiden omkring år 1800 kan der generelt skaffes detaljerede kort oplysninger om dansk landbebyggelse.

  På Udskiftningskortet over Tilst by og sogn fra 1781 ligger byens gårde i tætte rækker omkring fortepladsen. En del af gårdene er tvillingegårde, andre er godt på vej til at blive det. Tvillingegårde er sammenbygget af to gårde, således at kun en enkelt længe eller et hegn adskiller de to gårdspladser fra hinanden. I den nordlige gårdrække øst for kirken findes sågar en trillingegård, sammensat af 3 tæt sammenbyggede gårdenheder, ja man kunne næsten have lov til at opfatte hele den pågældende gårdrække øst for kirken som sammensat af en eneste langstrakt femlingegård. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor svær en belastning disse tætte rækker af stråtækte bindingsværksgårde må have været for datidens bønder, når farlige ildebrande truede. En enkelt gnist var tilstrækkeligt til at udløse en kædereaktion, som i løbet af få minutter kunne resultere i byens totale ødelæggelse.

Antallet af gadehuse er tiltaget siden 1682 nogle af husene ligger midt inde på fortepladsen eller langs dennes østlige periferi, andre ligger på gadejord nord og syd for kirken. Nord for disse huse og med vejforbindelse til en såkaldt ”Fælleds Vanding” fører en 20 m bred gade eller fædrift.

Det snart 200 år gamle originalkort over Tilst er af ganske særlig interesse, fordi det ikke blot fremviser det dengang helt aktuelle udskiftningsmønster – en næsten fuldendt udskiftningsstjerne – men fordi det tillige rummer et rigt udvalg af smukt skrevne navne på skifter eller åse, som har relation til dyrkningsfællesskabets gamle marksystem. Også taksationstalt findes angivet.

Sammenligner man udskiftningskortets gengivelse af Tilst bykerne i 1781 med det tilsvarende kortudsnit fra det ældste kort over Tilst målt 1875 – får man rent umiddelbart indtryk af, at det mellemliggende sekel er gået næsten sporløst hen over det lille bysamfund se kort 1875 . Helt har tiden dog ikke stået stille. På målebordsbladet fra 1875 optræder fortepladsen således ikke længere som en åben, udifferentieret plads, men er af regulære gader opdelt i to afsnit, et større omkring gadekæret og et mindre vest derfor, begge uden for den egentlige trafik. Hertil kommer, at gårdudflytningen så småt er ved at gøre sig gældende. De oprindelige 5 gårde øst for kirken er blevet reduceret til 3, og også syd for fortepladsen er gårdantallet blevet formindsket. Et par af byens gårde har fået en lidt anden placering, og huse er i deres sted rykket ind på de gårdtofter, som herved er blevet ledige. Også på de tofter, som gårdudflytningen har gjort tomme, ligger der nu huse; i nogle tilfælde drejer det sig om gamle gårdlænger eller dele af sådanne, som herved har forandret status. Generelt kan det siges, at antallet af huse har været i stadig vækst. Markmønstret har kun forandret sig lidt, udskiftningsstjernen er næsten lige så fuldendt som før.

Kortet her viser Tilst i nutiden. Antallet af gårde inde i den centrale bebyggelse er stadig på retur, mens antallet af huse er i rivende fremgang. De senest tilkomne huse er ikke længere først og fremmest knyttet til gammel gadejord og forladte gårdtofter, men 1ægger i stigende grad beslag på byens markjord. Endnu er tiloversblevne gårdlænger – især gamle stuehuslænger – samt ældre og yngre huse, opført på forladte gårdtofter, i stand til at fastholde det gamle bymønster fra tiden før udflytningen, men de mange byggeaktiviteter på den udenfor liggende markjord er godt på vej til at tilsløre billedet.

Vest for kirken, der ligesom de store, firlængede gårde er orienteret efter verdenshjørner, er landsbyområdets gamle vejmønster blevet endevendt, en omkørselsvej har skåret sig ind mellem byen og dens gamle bymark. Her ligger pionerfronten, men det er ikke uopdyrket jord som her tages i besiddelse. Det drejer sig tværtimod om gammel og højt ydende landbrugsjord.

Klods op ad landsby og umiddelbart sydfor omkørselsvejen har et lille, moderne industrikvarter, efterhånden taget form. Syd for det langstrakte engdrag, som i dag er blevet til et rekreativt område, ligger det allerede omtalte store og moderne boligkompleks Langkærparken, der fortsætter i retning af Arhus-Viborgvej, fra hvilken det adskilles af en bred stribe af enplansvillaer og gartnerier.

At forsøge at studere de seneste årtiers byudvikling i landsbyen Tilst alene på grundlag af et enkelt luftbillede, knap nok dækker bykernen, samt et antal kortudsnit, som herudover blot omfatter de allernærmeste omgivelser, er som at spejde efter de store linier i områdets udviklingsmønster med skyklapper for øjnene (fig. 1-4).

Set mere overordnet ses det, at Tilst må betragtes som en perifert beliggende, men ganske betydningsfuld brik i et meget omfattende udviklingsmønster. På den gamle landsbys markområde findes udover de allerede omtalte moderne bebyggelser endnu to af betydning, begge villabebyggelser. Den største af dem ligger ca. ½ km. vest for det tidligere omtalte lille industrikvarter umiddelbart ved byen, den strækker sig frem til Viborgvej og til Ådalen ved Mundelstrup station. Den anden ligger umiddelbart syd for bykernen i Tilst og udgør en lille villaforstad til den gamle bondeby.

Af fly fotoet fremgår endvidere, at også den ejendommelige og skønt beliggende lille landsby True er i færd med at blive indkredset af forstadsbebyggelse. Hvis udviklingen her fortsætter, som den er begyndt, vil det ikke vare mange år, førend byen bliver som Tilst en landsby i opløsning.

På fly fotoet af Tilst er det ikke muligt at se, at den lille byskole, smedien og købmandsforretningen har fået andre funktioner, ej heller at det kniber med at holde landbygningerne ved lige. Forandringerne ude i marken er derimod mere iøjnefaldende, dog formår udskiftningsstjernen stadig at gøre sig gældende. Måske burde det nævnes, at der stadig i 1970erne drives landbrug fra 8 af gårdene inde i byen.

Det må beklages, at det hidtil ikke har vist sig muligt at bevare de gamle landsbykerner samt deres menneskevenlige miljøer som en slags grønne, afstressende oaser midt i de ofte alt for stærkt udbyggede forstadskvarterer. Man behøver blot at kigge Langkærpark bebyggelsen og den kun få år yngre Skjoldhøjparken lidt nøjere efter i sømmene for at erhverve sig et lille indblik i nogle af de mange bolig- og miljøproblemer, som adskillige af forstædernes nyindflyttede familier må kæmpe med.