Bødkeren

Krumknive til at skære for- og bagside af stavene med

Tængsel

Ligeskærerhøvl

Håndkrøs

Når en landmand i endnu tidligere tider skulle bruge en tønde eller et kar klarede han sig ved at udhule en træstamme. Men dette var et møjsommeligt og tidkrævende arbejde. Efterhånden som landmændenes behov for tønder og baljer blev større, bosatte der sig en bødker i de fleste landsbyer. Det vides at der i Tilst allerede i 1801 var en husmand Christen Nielsen, der også lavede bødker arbejde. I perioden fra 1834 og til i al fald 1880 har den hele tiden været bosat mindst en person i Tilst hvis hovederhverv bødker. Senere kom der andre materialer frem til fremstilling af tønder og baljer, og andre og billigere produktionsmetoder erstattede efterhånden næsten fuldstændig og bødkerens traditionelle arbejde

Arbejdet og værktøjet:

Først skulle der kløves træ til stavene, dette blev gjort med en særlig langskaftet mejsel, som med en hammer blev drevet ned langs årene i træet. Derefter blev stavene anbragt på skærebænken, hvor bødkeren skar dem til ved hjælp af særlige skæreknive en til at skære bagsiden af stavene og en anden til at skære forsiden af stavene. Hver enkelt stav skulle endvidere have kanterne skåret skrå, så stavene når de blev sat sammen dannede en tæt sluttende cirkel rund overflade, dette arbejde var meget vanskeligt og krævede et godt syn og stor erfaring. Til dette arbejde brugte bødkeren en stor høvl ca. 1,5 m. lang, som stod på skrå med den ene ende mod gulvet og den anden ende støttet af en buk hævet ca. 1 m. fra gulvet. Nu skulle stavene samles, de blev så stillet på enden inden i et tøndebånd, der var forsynet med et spænde, sådan at det kunne trækkes sammen ligesom en livrem, når stavene på denne måde var blevet trukket sammen i den ene ende, åbnede de sig i den anden ende ligesom en blomst, der blev så lagt et svært reb omkring stavene i denne ende, og med et specielt apparat en hånddrejer blev rebet strammet og stavene samlet også i denne ende, herefter blev det første tøndebånd sat på, rebet blev slækket og fjernet og tøndebåndet blev med en mukkert slået ned på plads, så blev tønden vendt, og der blev sat tøndebånd på i den anden ende. Enderne af stavene blev først med en håndøkse hugget til, efter at der var sat tøndebånd på og derefter afrettet med en ligeskærerhøvl. Med et helt specielt redskab en tængsel, der kun hvilede på stavenderne, blev der skåret eller hugget en skrå kant. Tønderne skulle også have låg og bund, der skulle derfor skæres riller en såkaldt krøsgang, som låg og bund kunne hvile i, til dette arbejde blev der brugt en en håndkrøs, en lille sav med et buet blad med kun få tænder, krøsen blev så styret af tøndens egen runding, og med den blev der lavet en krøsgang hele vejen rundt, endelig blev denne yderligt uddybbet med en udarbejdshøvl, sådan at krøsgangen blev til en V -formet grube.
Låget og bunden blev lavet af brædder, der blev samlet til en firkant, hvorpå der med en passer blev afsat en cirkel, låg og bund blev så savet ud og slået på plads i krøsgangen med en mukkert.

Til spande, smørkærner blev der anvendt en særlig træsort. Spandene var bredest foroven og smallest forneden. Med smørkærnerne var det omvendt. Bødkeren lavede dem på lignende måde, som han lavede tønder, men de var lettere at fremstille, fordi de ikke skulle bue ud på midten.