Beretninger om livet på landet af Henry Schiby 

En aftægtskontrakt var ingen spøg 

Unge landmænd, der starter i dag må binde sig for store (forpligtelser rent pengemæssigt), det var sandelig heller ikke nogen spøg i ældre tid, når generationsskiftet skulle finde sted. Aftægtsforpligtelserne, der blev indført i skødet, og kunne følge den nye ejer livet igennem, var ofte hårde.

Her er uddrag af en sådan kontrakt fra 1885, Indført i ”skjøde- og pantebogen" under Hasle Herreds ret:

Gårdens ejer skal lade opføre en aftægtsbolig i grundmur med bræddeloft og gulv, Indrettet i enhver henseende efter mit ønske, eller indrettet stedet i et udhus efter min anvisning. Vedligeholdelse påhviler gårdens ejer.

I naturalier leveres mig årligt i gode sunde varer:

2½ tønde rug, 1½ tønde byg, 2 tønder kartofler. 2 lispund flæsk, 3 pd. smør og en snes æg den første dag i måneden. 2 potter nymalket mælk daglig året rundt. Om efteråret i slagtetiden 1 lam  til 70 pd. levende vægt. 3 lispund ost efterhånden som det forlanges og kontant 48 kr. – 8 pund uld i klippetiden hvert ha1ve år, og til ildebrændsel 10.000 stk. tørv og et læs lyng, der er i god tør tilstand at sætte ind i mit aftægtshus inden 1. august

– Så kunne aftægtsfolkene klare sig rent kulinarisk, men der var også tænkt på transporten. Det lyder; – Ejeren skal befordre mig fire gange årligt med vogn forspændt to heste, dog ikke. mere end fire mil. 

Stress var ikke opfundet 

For den lille flok mennesker, der indtil midten af 1800tallet har befolket Tilst, har tiden stået stille i århundreder. Har de ført en tilfreds tilværelse? Måske. Stress var ikke opfundet. Tid til kedsomhed og unoder har de ikke haft, Ingen fritidsproblemer. arbejdsdagen var lang. Det var livsens nødvendigt at få arbejdet udført, så forråd kunne samles til vinteren. Der var ingen socialhjælp at falde tilbage på, men til gengæld et ubrydeligt fællesskab i svære situationer. Der var kommunikation for alle pengene, det var simpelthen livsnødvendigt.  

Barsel 

Ved en barnefødsel kom nabokonerne til hjælp og assisterede jordemoderen. I de følgende dage var der altid en eller anden kone der kom og til så barnemoderen indtil hun igen kunne stå op. På en gård i Tilst sogn i 1860erne stod en gårdmandskone op tre dage efter fødslen og bandt korn i neg. Det var i høstens tid og ingen kunne undværes i arbejdet så det nyfødte barn lå indpakket for enden af kornageren. 

Doblegilder i stedet for forsikringer 

Brand og ulykker var der ingen forsikring for, men skulle en bonde miste en ko, havde han ret til at Indbyde til et gilde, hvor samtlige byens bønder skulle erlægge pengebidrag for at holde ham skadesløs, Han kunne være snedig at udsætte en lille gevinst, som man spillede terning om. Det var vel forløberen for vor tids andespil? Disse „doblegilder" var ret udbredte her på engen.  

Handlen 

De få penge, man havde brug for, skaffede man sig ved at age til Århus om lørdagen og sælge varer på torvet eller i en købmandsgård. Der var ingen butikker i Tilst. Det måtte der ikke være en mile vej fra Århus. Også den gang ville Århus bestemme. Man skal lige erindre, at Århus i 1801 kun havde 4102 indbyggere og dette tal var knap nok fordoblet i 1850.

Landskabet 

Skuer man ud over de veldyrkede marker, der er tilbage I Tilst. må man ikke regne med, at de har set sådan ud i den gamle landsby. Lektor .T. H. Bredssdortl, der i 1925 rejste rundt i Jylland, har noteret, at markerne i Tilst endnu var befængt med en masse store sten, der vanskelig gjorde dyrkningen. Disse burde bort-ryddes, skriver han.

Dette er sket, men samtidig har man anbragt betonklodser af endnu større dimensioner der forhindrer al dyrkning af den fordums givtige jord. Dette er betingelserne for de landsbyer, der 1igger 1 nærheden af en storby.