banner


Thoralds Hus Gedingvej 2 Tilst
 


Thoralds Hus 1927
 



Thoralds Hus 2006
 

Baggrund

I 1995 besluttede Tilst Menighedsråd at rive bindingsværks huset på Gedingvej 2 ned. De fik Århus Kommunes tilladelse til det. Lokalhistorisk Forening blev gjort opmærksom på dette og blev opfordret til at prøve at få huset bevaret for eftertiden. Og det tog Foreningen så fat på.
Baggrunden for, at Tilst Menighedsråd ville rive huset ned var de store omkostninger, der var ved at få huset omdannet til brug for graveren ved Tilst Kirke. Men da huset fra mange sider var betegnet som bevaringsværdig, var det uforståeligt, at Århus Kommune ville give nedrivningstilladelsen.
Husets historie
Huset kan spores tilbage til før 1781. Det er med på udskiftningskortet fra 1781 , og ved jordfordelingen blev der tillagt huset et stykke jord ude i udmarken. (v. Geding sø).
Det har haft forskellige ejere: I Matriklen 1844 står Ritmester Friis, Lyngbygård, som ejer og Peter Jensen som bruger, i 1847 er han betegnet som fæstehusmand. I 1865 bliver jorden ved Geding Sø solgt fra og den 20. juni 1866 får Niels Rasmussen skøde på huset og bor der til 1915, hvor Laurs Peter Nielsen overtager det mod at give Niels Rasmussen og hustruen Mette Kirstine f. Jørgensen aftægt.
Torald Nielsen flytter i 1918 ind i huset og får skøde på det i 1922. Skøde til Arkitekt Thorkild Elmquist, England i 1953 og endelig køber Tilst Menighedsråd huset i 1980.

Overtagelsen / Fonden
Efter to års "papirkrig" foreslog Tilst Menighedsråd, at huset blev overdraget til Tilst Kasted Geding Lokalhistoriske Forening, mod at Foreningen satte huset i stand og bevarede det for eftertiden.
D. 1. juli 1998 overtog Foreningen huset og samme dag overgik huset til en selvejende fond.

Foreningen vil gennem "FONDEN TIL BEVARELSE AF GEDINGVEJ 2, TILST" Thoralds Hus,tage vare på huset og en bestyrelse er udpeget af de involverede parter. Den består af Peter Grosen Andersen og arkitekt Th. Bang Thermansen fra Lokalhistorisk Forening, Else Bøgh fra Fællesrådet i Tilst,

Aage Andersen fra Tilst Menighedsråd og Jørgen Viemose.


 

 

Huset


Stueplan

Facade mod vest efter ombygningen

Huset er et typisk østjysk bindingsværkshus med stråtag. Huset er bygget til en daglejer- eller husmandsfamilie, som før udskiftningen havde lov til at lade en enkelt ko græsse på overdrevet og som efter udskiftningen fik lidt jord tillagt og måske havde de så en enkelt ko, en gris og nogle høns. Det er med andre ord et beskedent fattigmandshus.
Det er mest sandsynligt, at der altid har været beboelse i den nordre del af huset, og at den sydlige del oprindelig har været anvendt til stald og/eller værksted. Senere er denne inddraget til beboelse, i første omgang måske som aftægtsstue og senere, som den, som den har været anvendt op til i dag, som køkken og bryggers.


  

Hist hvor vejen slår en bugt ligger der...  
i ly af Tilst´s ældste bygning Kirken.
 



Billedet er fra forsommeren 1999, her er en af de frivillige i gang med at mure op mellem bindingsværket. Her kan man også se hvordan træværket er renoveret.


Gedingvej 2 - status - Færdig

Restaureringen af huset er nu kommet så langt, at det igen kan beboes. Det har været en langsommelig men spændende proces. Udgangspunktet har været, at så meget som muligt af det oprindelige skulle bevares. Herved er bevaret de historiske oplysninger, som de gamle materialer og konstruktioner indeholder. Desuden er den tradition for genbrug, der tilsyneladende har været praktiseret gennem husets over 200-årige levetid, videreført. Hvor det har været nødvendigt at tilføje nyt, er der så vidt muligt anvendt samme materialer og konstruktioner, som da huset blev bygget.

Renoveringen har omfattet udskiftning af råddent træ i bindingsværk og gavle, ommuring af tavlene, istandsættelse af de gamle fyldingsdøre og, hvor det har været nødvendigt isætning af nye fyldingsdøre, der er udformet med de gamle som model. Helrudevinduerne, som sandsynligvis stammer fra engang i 1960'erne, er udskiftet med en type, der svarer til den man brugte omkring 1800.
 

 


 

Køkkenet hvor det gamle ildsted er gemt
bag denne hyggelige krog.


 

 

Indvendig er ildstedet og væggene renoveret i det omfang, det har været nødvendigt for anvendelsen til bolig. Interessante spor som f.eks. pudslag, bemalinger, spor efter bilæggerovn, brændeovn og vægskab er registreret og "pakket ind" til fremdragelse når huset bliver indrettet til lokalhistorisk museum. Det gamle loft, som var skjult af et nyere listeloft, er fremdraget, renset, repareret og malet. Bortset fra køkkengulvet, som er et nyere murstensgulv, har det været nødvendigt at udskifte samtlige gulve. I stuerne er der lagt gulve af brede fyrretræsbrædder i stil med dem der lå der, da Fonden overtog huset, og som sandsynligvis stammer fra 1800'tallet. Oprindeligt har der været lerstampet gulv. Huset er isoleret, elinstallationen er renoveret, der er indlagt fjernvarme, indrettet moderne køkken, bad og toilet således, at huset opfylder de krav, man i dag stiller til en bolig.

I foråret 2005 blev der lagt nyt stråtag det blev også brandsikret, se billederne herunder, det var en spændende proces, der gav mulighed for at se et ældgammelt håndværk i praksis. Hermed var Renoveringen afsluttet.

Fremover vil det blot være almindelig vedligeholdelse.

Ved Klik på billederne herunder, får du et større billede.

De næste billeder er fra Tækningen



 



 



 



 

Udover den tekniske istandsættelse af huset, har renoveringen også omfattet en bygningsarkæologisk undersøgelse. Materialer, konstruktioner, spor efter ændringer og mange andre forhold er registreret. Selvom undersøgelsen og registreringen endnu ikke er færdig, er det muligt, at danne sig et forholdsvist detaljeret billede af husets historie. 

Oprindeligt var huset primært bygget af træ, ubrændt ler og strå. Sådanne materialer bliver forholdsvist hurtigt nedbrudte. Man har løbende skullet udbedre lerklining, kalke mur, tjære bindingsværk, reparere og ind imellem helt udskifte bygningsdele. Ud over en sådan løbende vedligeholdelse er der også foretaget mere gennemgribende istandsættelser og ombygning. Almindeligt forfald, nye behov og måske også bedre økonomiske vilkår har været anledning og drivkraft til ombygningerne.

Ved at sammenholde en beskrivelse af huset fra 1834 med dets nuværende form og de spor, der er registreret under renoveringen er det dokumenteret, at huset engang efter 1834 har været udsat for en gennemgribende istandsættelse og ombygning. Det blev afkortet med tre fag. Beboelsesdelen blev udvidet med ca. en meter i bredden. Bindingsværkskonstruktionen blev ændret så loftshøjden blev større. Risfletningen med lerklining i tavlene blev udskiftet med mursten. Spærene blev suppleret med stikspær til optagelse af den øgede husbredde. 
Det kan umiddelbart konstateres, at ildstedet også er blevet ændret flere gange. Det er nu gemt af vejen bag paneler og køkkenskabe, og vil blive nøjere undersøgt på et senere tidspunkt.

Sammenfattende kan det konstateres, at selvom huset på nogle punkter har været specielt og sikkert altid har haft sit eget særpræg, så er det samtidig et meget traditionelt hus, som er en fin repræsentant for et østjysk husmandshus, der har "levet" i over 200 år, og som med den nu gennemførte restaurering kan leve mange år endnu.

Tilst, marts 2006. 
 

Før Tækningen





Sådan stod Thoralds Hus i 1998 da Foreningen overtog det.
 



Huset set bagfra oppe fra Kirkegården

Efter tækningen

 




Huset set bagfra oppe fra Kirkegården
 


              Der er mere at læse om dette gamle hus på Webstede Tilst200aar.dk

                                 Til Arkivet